Vedtægter

Last edited: March 24, 2018, 18:30

Vedtægter

Download vedtægterne som pdf her

Vedtægter for fællesledelsen - Brøndby  

§1 – Fællesledelsens navn og tilhørsforhold 

De socialdemokratiske foreninger i Brøndby kommune er organiseret i en fællesledelse under navnet: Socialdemokraterne i Brøndby. 

Fællesledelsen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets love og beslutninger. 

Fællesledelsen er organiseret i Socialdemokraterne Brøndby kredsen og i Socialdemokraterne i Region Hovedstaden.

§2 – Formålet

Fællesledelsen varetager foreningernes fælles interesser af politisk og organisatorisk art og repræsenterer foreningerne som helhed udadtil i kommunen, bl.a. i forhold til den øvrige arbejderbevægelse.

Fællesledelsen informerer via et nyhedsbrev og en hjemmeside, der i deres redaktionelle tekster udtrykker socialdemokratiske synspunkter.

Redaktionen består som minimum af en redaktør og en repræsentant fra de øvrige foreninger. Redaktionen fastsætter selv en forretningsorden, og har fuld redaktionel frihed.

Hjemmesiden administreres af en webmaster udpeget af fællesledelsen.

§3 – Fællesledelsens opgaver

 

Stk. 1 – Kommunalvalgprogram

Fællesledelsen skal i god tid før et kommunevalg på et medlemsmøde fastlægge den politik, Socialdemokraterne vil føre i kommunalbestyrelsen.

Fællesledelsen skal sammen med foreningerne i kommunen føre valgkamp for de opstillede kandidater.

Stk. 2 – Opstilling til kommunevalg

Fællesledelsen er ansvarlig for, at der opstilles en socialdemokratisk liste til kommunevalget.

Før kommunevalget nedsætter fællesledelsen et kandidatudvalg som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendigt pligt til at bringe kandidater i forslag. Kandidatudvalget skal bl.a. bestå af repræsentanter fra hver foreningsbestyrelse samt 1 fra DSU (med bopæl i kommunen).

Alle medlemmer bosiddende i kommunen skal have mulighed for at bringe kandidater i forslag.

På et repræsentantskabsmøde besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal fremgå om man vælger urafstemning eller repræsentantskabs modellen samt evt. urafstemningsregler.

Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller repræsentantskab, hvor kun medlemmer bosiddende i kommunen har stemmeret.

Afstemningen om kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal meldes på forhånd.

Hvis der vælges repræsentantskabs modellen og der er mere end en kandidat til borgmesterposten, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne stemmer for at være valgt. I modsat fald skal kandidatlisten sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne.

Ved urafstemning med kun to kandidater, er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater skal den der vælges, have mere end 50% af de afgivne stemmer.

Blanke og ugyldige stemmer tælles ikke med.

Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning opnåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal.

Blanke og ugyldige stemmer tælles ikke med.

Der kan som hovedregel kun opstilles en socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere lister, skal dette vedtages på et repræsentantskabsmøde og listerne skal indgå listeforbund med samme bogstavbetegnelse.

Stk. 3 – Møder til drøftelse af kommunevalgresultater og konsekvenser

Straks efter kommunevalget samles fællesledelsens bestyrelse og den nye kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål m.v.

Indkaldelse til mødet foretages af formanden for fællesledelsen.

Stk. 4 – Andre valg

Fællesledelsen tager del i opstillingen af kandidater til andre offentlige tillidshverv samt til nærdemokratiske råd og nævn.

Stk. 5 – Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen

Fællesledelsen skal mødes med kommunalbestyrelsesgruppen mindst to gange om året for at drøfte det kommunalpolitiske arbejde.

Fællesledelsen er repræsenteret ved gruppemøderne og skal inddrages i beslutningsprocesserne.

Stk. 6 – Samarbejdet med foreningerne

Fællesledelsen skal arbejde for et konstruktivt samarbejde mellem samtlige foreninger, herunder afholdelse af fælles aktiviteter, som gennemføres ved fælles indsats.

Stk. 7 – Valg af kongresdelegerede for foreningerne 

Foreninger som alene har de nødvendige medlemmer iht. partiets love til 1 eller flere kongresdelegerede vælger disse selv direkte på deres respektive generalforsamlinger. 

Hvis 2 eller flere foreninger med hver mindre end de nødvendige medlemmer iht. partiets love tilsammen har de nødvendige medlemmer til 1 kongresdelegeret, vælges denne på repræsentantskabsmødet efter indstilling af kandidater fra de pågældende foreningers generalforsamlinger. Valget foretages alene af de pågældende foreningers repræsentanter. 

Øvrige kommunale kongresdelegerede vælges på repræsentantskabsmødet efter indstilling fra fællesledelsen.

Stk. 8 – Opgaver fra andre led i organisationen

Fællesledelsen har pligt til at udføre de opgaver, der er pålagt i partiets love og yde den bistand i partiarbejdet, som partiledelsen, regions- og kredsorganisationen samt foreninger i kommunen måtte anse for påkrævet.

Stk. 9 – Andre opgaver

Formanden er ansvarlig for at meddele kredsorganisationen, regionsorganisationen og partikontoret, hvem der er valgt til tillidsposter i fællesledelsen.

§4 - Fællesledelsens ledelse

Fællesledelsens øverste myndighed er repræsentantskabet, der holder ordinært møde inden udgangen af maj måned.

Fællesledelsen ledes af en bestyrelse, jf. stk. 4 & 5.

Stk. 1 – Fællesrepræsentantskabsmødet

Repræsentantskabet er fællesledelsens øverste myndighed bestående af de delegerede valgt på foreningsgeneralforsamlingerne, fællesledelsens bestyrelse samt gruppen i kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 – Beregningsgrundlag for foreningsrepræsentanter

Indtil 50 medlemmer giver 4 repræsentanter. Derefter 1 repræsentant for hver påbegyndt 50 medlemmer indtil 350. Derefter 1 repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer.

Alle medlemmer er i øvrigt adgangsberettiget med taleret, men uden stemmeret.

Ved beregningen af foreningens repræsentationsret regnes med det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til partikontoret i det sidste regnskabsår.

For at kunne udpeges til delegeret til repræsentantskabsmøder, skal vedkommende have betalt kontingent herunder partiskat. Den enkelte partiforening har ansvaret for at tilse dette før udpegning.

Stk. 3 – Indkaldelse af repræsentantskabet 

Repræsentantskabet samles normalt til ordinært møde inden udgangen af maj måned med minimum følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af referent 

3. Beretninger 

4. Regnskaber 

5. Forslag 

6. Budget/Aktivitetsplan og kontingent 

7. Valg til bestyrelse mv. 

8. Eventuelt

Ordinære møder indkaldes af bestyrelsen med mindst 1 måneds varsel ved opslag om tidspunkt og sted i foreningens medlemsblad, på hjemmesiden eller via partiforeningerne.

Indsendte forslag kan kun komme til behandling efter forudgående vedtagelse i en foreningsbestyrelse og skal være indsendt senest 14 dage forud for mødet. Fællesledelsens bestyrelse kan fremsætte forslag direkte til repræsentantskabsmødet.

Indkomne forslag udsendes senest 8 dage før repræsentantskabsmødet gennem de respektive partiforeninger til de delegerede samt øvrige interesserede.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes af fællesledelsens bestyrelse eller på begæring af en foreningsgeneralforsamling. En sådan begæring skal skriftligt indeholde det eller de emner som ønskes optaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes tidligst 8 dage og senest 14 dage efter begæringens fremkomst. Ud over det eller de emner som ønskes optaget vil dagordenen alene kunne indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

Stk. 4 – Repræsentantskabsmødet opgaver

På det ordinære repræsentantskabsmøde aflægger bestyrelsen beretning om virksomheden i det forløbne år, hvori der lægges op til debat om partiets politiske og organisatoriske virksomhed. Kassereren forelægger det reviderede regnskab med revisorernes bemærkning. Nedsatte udvalg aflægger beretning.

Der fremlægges budget/aktivitetsplan for det kommende år. Såfremt der ikke udarbejdes en aktivitetsplan skal de væsentligste aktiviteter fremgå selvstændigt af budgettet.

Herudover aflægges beretning fra kommunalbestyrelsesgruppen og politisk beretning fra folketingskandidaten.

Der foretages valg følgende direkte valg:

På lige år vælges formand, en revisor og en revisorsuppleant

På ulige år vælges næstformand/sekretær, kasserer, en revisor og en revisorsuppleant

Der vælges en redaktør af medlemsbladet hvert år

Til de direkte valgte poster i fællesledelsen kan alle medlemmer opstille. Dog bør de ikke være medlem af kommunalbestyrelsen og må ikke være formand eller næstformand for en partiforening eller i kredsen. Kassereren i fællesledelsen må endvidere ikke samtidigt være kasserer i en partiforening eller i kredsen.

Stk. 5 – Bestyrelsens sammensætning og opgaver

Fællesledelsen ledes af en bestyrelse, der består af de direkte valgte jf. stk. 4 samt formændene for partiforeningerne i kommunen.

Adgangsberettiget til bestyrelsesmøder er borgmester/gruppeformand (eller evt. substitut), kredsens folketingskandidat, regionsrådsmedlem, redaktøren samt 1 repræsentant fra DSU (med bopæl i kommunen).

Bestyrelsen beslutter selv, hvem der i øvrigt er adgangsberettiget til bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§5 – Økonomi

Stk. 1 – Fastsættelse af kontingent

Fællesledelsens udgifter dækkes af evt. kontingent, der opkræves fra foreningerne samt øvrige tilskud mv. jf. stk. 2 & 3.

De årlige vedtagne aktivitetsplaner danner grundlag for fastsættelse af foreningernes kontingent.

Stk. 2 – Valgfonde

Til dækning af udgifter til kommunevalg henlægges nødvendige beløb i en valgfond til kommunale valg. Den tilføres mindst den partiskat, der opkræves i henhold til §9 dog ikke tilforordnedes indbetalinger i forbindelse med landsdækkende valg og folkeafstemninger.

Til dækning af udgifter ved landsdækkende valg henlægges de tilforordnedes indbetalinger i forbindelse med folketingsvalg, valg til Europaparlamentet og folkeafstemninger i en valgfond for landsdækkende valg.

Valgfondenes midler skal indestå på særskilte konti, og kassereren skal føre særskilt regnskab for hver valgfond.

Stk. 3 – Offentlig støtte

Fællesledelsen skal oprette en særskilt konto i regnskabet, hvor det beløb, der modtages i offentlig støtte til kommunalpolitisk arbejde, bogføres.

Midlerne anvendes efter beslutning i bestyrelsen til politisk arbejde og må ikke udelukkende anvendes til valgaktivitet. Det udbetalte beløb skal anvendes det år, støtten udbetales.

Fællesledelsen skal hvert år inden 1. marts indsende en erklæring til kommunen om at pengene er anvendt til politisk arbejde og at dette også vil være tilfældet fremover. Der skal inden 2 måneder efter kommunevalget indsendes en ny ansøgning til kommunen om partistøtte.

Stk. 4 – Regnskabsår

Foreningens regnskabsår er fra 1/1 til 31/12.

Stk. 5 – Tegningsrettigheder

Fællesledelsen tegnes af formand og kasserer i fællesskab.

Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftkonto, herunder særskilt give kassereren tilladelse til at benytte homebanking via egen hjemmecomputer.

Køb, salg og pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes af repræsentantskabet.

§6 – Stemmeret og valgbarhed

Stk. 1 – Opstillingsmøder

For at få stemmeret på møder, hvor der opstilles kandidater til kommunalbestyrelsen, skal man have betalt kontingent herunder partiskat.

Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, listen dækker, har stemmeret.

Stk. 2 – Valg i fællesledelsen

For at kunne vælges til tillidshverv i fællesledelsen skal man have betalt kontingent herunder partiskat.

Stk. 3 – Valg af kongresdelegerede og opstilling til offentlige valg

For at kunne vælges til kongresdelegerede, skal man have betalt kontingent herunder partiskat.

For kandidater, der opstiller til kommunevalg, regionsvalg, folketingsvalg og Europa-parlamentsvalg gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum 1 år. Dog medregnes medlemsanciennitet fra DSU.

Dispensation fra denne regel kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når der bruges urafstemning, er det den øverste myndighed i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere. Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 flertal.

Afgørelserne kan ankes for hovedbestyrelsen.

Stk. 4 – Dobbeltmandater

Medlemmer af partiet kan kun være medlem af et af følgende organer:

  • kommunalbestyrelse
  • regionsråd
  • folketing
  • europaparlament

Medlemmer af partiet kan ikke samtidigt opstilles til både kommunalbestyrelse og regionsråd.

For de kommunale opstillinger gælder det, at man kun kan deltage i en urafstemning, enten om opstilling på regionslisten eller på den primærkommunale liste. Ønsker man at være kandidat, må man på forhånd beslutte sig for, på hvilken af de 2 lister, man vil kandidere.

Man kan derfor ikke deltage i 2 urafstemninger på samme tidspunkt. Såfremt en kandidat efterfølgende ønsker at kandidere på en anden liste, må kandidaten trække sig fra den første liste.

I helt særlige tilfælde kan hovedbestyrelsen efter indstilling fra de berørte opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen.

Hvis der benyttes urafstemning gælder det, at for den kommunale kandidatlistes vedkommende kan indstilling afgives fra repræsentantskabet, også hvis der anvendes urafstemning ved valg af kandidater.

§7 – Nye foreninger m.v.

Repræsentantskabet kan beslutte at oprette nye foreninger ligeledes kan 25 medlemmer starte en ny forening.

Der skal være mindst en forening inden for hver kommune og mindst en forening inden for hver opstillingskreds.

Ingen forening kan nedlægges eller sammenlægges med andre, uden at det er godkendt på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 flertal af de fremmødte eller på en generalforsamling, hvor 2/3 af samtlige medlemmer går ind for det.

Oprettelse af nye foreninger, sammenlægninger samt nedlæggelse af foreninger skal godkendes af partiets forretningsudvalg.

§8 – Forsøgsvirksomhed

Kongressen bemyndiger hovedbestyrelsen til efter indstilling fra et organisationsled at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene.

§9 – Partiskat for øvrige tillidshverv

Alle der varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet betaler mindst 2% af bruttobeløb, der udbetales som løn, tabt arbejdsfortjeneste, honorarer, diæter eller lignende.

Beløbet opkræves  af fællesledelsens kasserer.

Udgifter til rejse og ophold, der refunderes over den kommunale udbetaling af løn og vederlag kan fratrækkes, før der betales partiskat.

Der kan ikke foretages fradrag for andre udgifter eller løntab.

Der indbetales partiskat minimum en gang i kvartalet af det udbetalte beløb. For indbetalinger på 250 kr. eller mindre pr. kvartal afregnes alene en gang om året.

Senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår skal partiskatten være endeligt afregnet.

Manglende betaling af partiskat, uanset om dette er ved et kvartal eller den endelige afregning, medfører tab af medlemskab på samme måde, som manglende indbetaling af kontingent.

Kassereren kan kræve dokumentation for at det er det korrekte beløb, der er indbetalt.

Der betales ikke partiskat som tilforordnede ved valg og folkeafstemmninger.

Ligeledes betales partiskat heller ikke såfrem det samlede beløb for disse udgører mindre end 200 kr. for et kalenderår.

§10 – Vedtægterne

Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en repræsentantskabsbeslutning med 2/3 flertal og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav.

Tvivlstilfælde kan ankes overfor hovedbestyrelsen.

Disse vedtægter er med seneste ændringer vedtaget på repræsentantskabsmødet den 21. marts 2018.